Princip for åben skole på Bagsværd Skole
Hvad betyder åben skole?
På Bagsværd Skole forstås åben skole som samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund. Den åbne skole skaber forbindelser mellem undervisningen og den virkelighed, eleverne er en del af uden for skolen.
Gennem samarbejde med kulturinstitutioner, foreninger, ungdomsuddannelser, virksomheder, lokale aktører, frivillige, forældre og andre samarbejdspartnere møder eleverne nye perspektiver, praksisnære erfaringer og inspirerende fællesskaber.
Den åbne skole skal bidrage til at gøre undervisningen levende, varieret og relevant for eleverne.
Formål
På Bagsværd Skole arbejder vi med åben skole for at:
- styrke elevernes motivation, trivsel, læring og dannelse
- skabe variation og praksisnære læringsoplevelser
- inspirere eleverne til deltagelse i fællesskaber, fritidsliv, uddannelse og fremtidige muligheder
- understøtte elevernes forståelse af omverdenen og deres rolle i samfundet
- styrke samarbejdet mellem skole, hjem og lokalsamfund
På Bagsværd Skole betyder det, at:
- eleverne møder mennesker med særlige erfaringer, fagligheder og perspektiver
- undervisningen kan suppleres med aktiviteter, besøg og samarbejder uden for skolen
- eleverne får mulighed for at blive inspireret af forskellige faglige, kulturelle, kreative og erhvervsmæssige miljøer
- samarbejder med lokale aktører bidrager til elevernes demokratiske dannelse og forståelse af fællesskaber
- skolen samarbejder med eksempelvis kulturinstitutioner, ungdomsskole, foreninger, virksomheder og øvrige lokale samarbejdspartnere
- åben skole understøtter varierede læringsformer og praksisfaglige tilgange
- forældre og lokalsamfund kan bidrage med viden, erfaringer og netværk, der kan berige undervisningen
Eksempler på åben skole kan være:
- samarbejde med ungdomsskole eller kulturskole
- virksomhedsbesøg og gæstelærere
- samarbejde med lokale foreninger og fritidstilbud
- undervisningsforløb i natur, kultur eller lokalsamfund
- projektforløb med eksterne samarbejdspartnere
- forældrebank med bidrag fra forældres kompetencer, arbejdspladser eller interesser
Retningslinjer ved deltagelse i musikskole eller eliteidræt
Skolelederen kan efter konkret og individuel vurdering give tilladelse til, at en elev i begrænset omfang opfylder dele af undervisningspligten gennem deltagelse i kommunalt- eller statsstøttet musikskole eller eliteidræt.
Dette forudsætter:
- at der foreligger en konkret ansøgning fra hjemmet
- at elevens samlede skolegang og trivsel fortsat vurderes forsvarlig
- at fritagelsen som udgangspunkt vedrører relevante fag eller valgfag
- at tilladelsen gives for maksimalt ét skoleår ad gangen
- at forældrene tager ansvar for den undervisning eller læring, eleven eventuelt går glip af