Principper for kommunikation i Aula
Grundlaget for den gode kommunikation
… er et godt og frugtbart samarbejde, hvor især barnet oplever, at vi (skole og hjem) i fælles-skab bestræber os på, at barnet er i faglig og social trivsel og udvikling.
Formål:
Kommunikationen mellem skole og hjem i Aula skal sikre, at skolen og forældrene i samarbejde tager ansvar for det enkelte barns faglige, sociale og dannelsesmæssige udvikling, så alle elever trives og bliver så dygtige, som de kan.
Mål:
- Kommunikationen mellem skole og hjem I Aula opleves af alle parter som anerkendende og respektfuld
- Alle forældre og ansatte ved, hvem de skal kontakte i forskellige situationer
- Det er let for alle forældre at holde sig opdateret omkring såvel de praktiske som de faglige og socialt indholdsmæssige dele af deres barns skoledag
Skolen er orienteret om væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang
Skolens ansvar:- Skolen sikrer, at alle forældre er informeret om, hvem de skal kontakte i forskellige situatio-ner - henviser eller videresender beskeden
- Skolen informerer så hurtigt som muligt, hvis der opstår faglige eller trivselsmæssige proble-mer, herunder fravær
- Skolen behandler bekymringer m.m. fra forældre så hurtigt som muligt med henblik på en tilfredsstillende løsning for alle parter
- Skolen tilstræber at kommunikere rettidigt og tydeligt
Skolens ansatte svarer så hurtigt som muligt på henvendelser – som hovedregel inden for 2 arbejdsdage
Forældrenes ansvar:- Forældrene er opmærksomme på at skolens ansattes kan kontaktes og respondere inden for normal arbejdstid (kl. 8.00 – 16.00). Henvendelser til sfo og klub om ”komme-/gåtider” skal skrives i Aula senest samme dag inden kl. 10.00
- Forældrene holder sig orienteret om deres barns skolegang
- Forældre skal som udgangspunkt orientere skolen, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for barnets skolegang
- Forældre, der er utilfredse med forhold omkring deres barns skolegang, tager som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere med henblik på løsning af problemet. Opleves det at problemet ikke løses, kan henvendelsen rettes videre til skolens ledelse (Se procedure for klager, vedtaget i MED marts 2023)
Forældre, der oplever konflikter mellem deres barn og et andet barn, tager så vidt muligt direkte kontakt til det andet barns forældre med henblik på løsning af problemet. Relevante ansatte på skolen (orienteres og evt.) inddrages, hvis det vurderes at kunne bidrage til løsningen af konflikten
Når vi kommunikerer, sker det enten skriftligt eller mundtligt:- Skriftlig kommunikation i Aula bruger vi til gensidige orienteringer af generel karakter. Formuleres kort og præcist
Mundtlig kommunikation (som fx telefon og møder) egner sig bedre til mere komplekse problemstillinger eller når følelser er i spil. Både skole og hjem kan tage initiativ til at tale sammen, når den skriftlige kommunikation ikke opleves som tilstrækkelig
AULA
AULA er den kommunikationsplatform vi anvender som et fælles rum for kommunikation og samarbejde. Én indgang, som giver forældrene et overblik over deres barns/børns hverdag
Målet med Aula er at styrke samarbejdet mellem forældre, medarbejdere og elever. Når du som forældre involverer dig aktivt i barnets hverdag i skolen, SFO og klub, har det stor betydning for dit barn. Et godt samarbejde smitter nemlig positivt af på dit barns læring, trivsel og udvikling.
Det tilsigtes:
- at vi hjælper hinanden med at holde en god og respektfuld dialog > Undgå ironi og sarkasme. Uden muligheden for at afkode hinandens kropssprog misforstår vi ofte hinanden > Accepter at vi alle kan komme til at lave slå- og stavefejl en gang i mellem > Vær omsorgsfuld og høflig, også når du er uenig
- at vi bruger ”svar alle” med omtanke, og svarer afsender direkte, så ikke alle får hinandens svar
- at teamet skriver kort og præcist, så der er tydelighed i kommunikationen
- at teamet orienterer om hvilken fastlagt dag klassens ugeplan udgives samt ændringer omkring dette
- at der i teamet er ensretning omkring, hvordan evt. skolearbejde hjemme fremgår i ugeplanen
at børnene på 4.-9. klassetrin selv lærer at logge på og orientere sig i AULA
> I 0. til 4.klasse er AULA tiltænkt forældre
>I 4. til 9.klasse er AULA tiltænkt forældre OG børn
Guide i AULA – oversigt over info- og kommunikationskanaler
Kalender: Skemadata.
Til elever, forældre og medarbejdere. Begivenheder, aktiviteter og møder Inkl. dagsordener og bilag.
NB! Modtagere af indkaldelser og invitationer modtager en notifikation
Ugeplaner/ nyhedsbreve: Info om det faglige tema og indhold i undervisningen f.eks. i relation til forberedelse
Info ift. aktiviteter på skole eller ture. Varmt tøj, regntøj, madpakke osv.
Overblik: Relevant information for alle i gruppen. Information, hvor dialog ikke umiddelbart er nødvendig.
Besked: Information til en eller få (afgrænset) modtagere, med mulighed for modtageren at svare.
NB! Husk at markere beskeden som følsom, hvis der i beskeden er inkluderet personfølsomme oplysninger.
Ved svar vælges ”afsender” direkte, så dit svar ikke kan ses af de øvrige modtagere.
Meddelelsesbog: Principper for medde-lelsesbogen er vedtaget i bestyrelsen 6. marts 2023.
Fravær: Du kan følge med i dit barns fravær ved at klikke på Tabulex.net.
NB! Husk at markere be-skeden som følsom, hvis der i beske-den er inklu-deret person-følsomme op-lysninger.
Ved svar væl-ges ”afsen-der” direkte, så dit svar ikke kan ses af de øvrige modtagere.
Principper for medde-lelsesbogen er vedtaget i bestyrelsen 6. marts 2023.
Du kan følge med i dit barns fravær ved at klikke på Tabu-lex.net
Vedtaget i skolebestyrelsen 7.12.22 på Bagsværd Skole