Formål
Formålet med princippet er at sikre en gennemsigtig, tryg og fagligt begrundet proces ved ændringer i antallet af klasser på en årgang, så der tages størst muligt hensyn til elevernes trivsel, læring og fællesskab.
Principper
- Skolens ledelse træffer afgørelse om ændring af antallet af klasser på en årgang
- Skolebestyrelsen orienteres, når elevtallet på en årgang giver ledelsen anledning til at overveje en ændring i antallet af klasser. Orienteringen sker så tidligt som muligt og inden en eventuel ændring effektueres
- Skolens ledelse fastlægger – fra sag til sag – proceduren for ændringen med størst muligt hensyn til årgangens elever, herunder deres trivsel, relationer og læringsmiljø
- Årgangens forældre orienteres om processen på et møde indkaldt af skolens ledelse. En repræsentant fra skolebestyrelsen deltager
- Dannelse af nye klasser sker i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Elevperspektiver inddrages i det omfang, det er relevant. Der tages hensyn til blandt andet:
- Klassekvotient
- kønsfordeling
- pædagogiske og didaktiske forhold
- trivsel og relationer
- De berørte klasser prioriteres ressourcemæssigt med henblik på at understøtte nye fællesskaber og et trygt læringsmiljø
Feedback
- Skolen tilrettelægger mulighed for løbende dialog med forældre i processen
- Skolebestyrelsen orienteres om erfaringerne som led i sit tilsyn.