Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

GDPR

GDPR

Bagsværd Skole behandler personoplysninger om dig og dit barn af hensyn til de opgaver, vi skal løse som skole. På skoleområdet betyder det undervisning efter folkeskoleloven. Vi kan eksempelvis behandle personoplysninger i forbindelse med, at vi udarbejder en elevplan, eller fordi behandlingen i øvrigt må betegnes som nødvendig for vores myndighedsudøvelse, for eksempel ved udarbejdelse af ansøgning om specialundervisning. Vi indsamler kun de oplysninger, som er nødvendige for at løse vores opgaver. Desuden er vi i nogle tilfælde forpligtet til at indhente samtykke fra dig til brug for vores behandling af data, for eksempel hvis vi ønsker at lægge portrætbilleder af dit barn på hjemmesiden.

 

Hvis du som forælder på skolen har spørgsmål om dine rettigheder i forhold til persondataforordningen eller oplever, at der ikke passes godt nok på dine persondata på skolen, kan du henvende dig til Gladsaxe Kommunes databeskyttelsesrådgiver.

Gladsaxe Kommunes databeskyttelsesrådgiver hedder Preben Rohde. Han kan kontaktes på telefon 39 57 69 00. Indtal eventuelt en besked, hvis dit opkald ikke besvares med det samme. Eller send en mail til dpo@gladsaxe.dk